Totrinsgodkendelse på Instagram med en godkendelsesapp
I Instagram-appen: din profil › menuen ☰ › Kontocenter › Adgangskode og sikkerhed › Totrinsgodkendelse. Vælg kontoen og Godkendelsesapp, læg nøglen i din godkendelsesapp, og skriv den sekscifrede kode, den viser. Instagram anbefaler selv appen frem for sms, og metoden kan kun slås til i Instagram-appen til iPhone eller Android, ikke på hjemmesiden.
Trin for trin på iPhone
- Åbn Instagram, tryk på dit profilbillede nederst til højre og derefter på ☰ øverst.
- Tryk på Kontocenter (på nogle konti hedder det Meta-konto), så Adgangskode og sikkerhed › Totrinsgodkendelse, og vælg kontoen.
- Vælg Godkendelsesapp.
- Ligger godkendelsesappen på samme iPhone, kan Instagram sende nøglen direkte over til den. Ellers kopierer du nøglen og sætter den ind i appen.
- Skriv koden fra appen i Instagram.
- Gem backupkoderne, som Instagram viser dig, et andet sted end på telefonen.
Hent dine backupkoder
Fik du ikke gemt dem? Kontocenter › Adgangskode og sikkerhed › Totrinsgodkendelse › din konto › Yderligere metoder › Backupkoder. Trykker du på Få nye koder, holder de gamle op med at virke. Du skal være logget ind for at se dem, så gør det, mens du kan. Instagrams hjælp · Backupkoder hos andre tjenester
Sms eller app?
Med sms afhænger din konto af dit telefonnummer. Får nogen dit nummer flyttet til et nyt SIM-kort, får de også dine koder. En godkendelsesapp virker uden dækning og i udlandet, og nøglen bliver på telefonen. Koderne kan også komme via WhatsApp, men kun efter at sms er slået til.
Ny telefon
Koderne kommer fra godkendelsesappen, ikke fra Instagram, så det er appens nøgler, der skal med. Kommer de med af sig selv (iCloud-nøglering, Google- eller Microsoft-konto), skal du ikke gøre mere. Gør de ikke, så log ind på den gamle telefon, slå Godkendelsesapp fra og til igen i Instagram, og læg den nye nøgle i appen på den nye telefon. Google Authenticator på ny telefon · Microsoft Authenticator på ny telefon
Låst ude
Vælg en anden måde at bekræfte på, når Instagram beder om koden, og skriv en af dine backupkoder. Har du ingen, så brug hjælpen på loginskærmen; Instagram kan bede dig bekræfte, at kontoen er din. Afviser Instagram en kode, du ved er rigtig, er det næsten altid telefonens ur: sådan retter du det.
Kode
Kode er en godkendelsesapp til iPhone fra Peter Theill (19 kr. én gang), uden konto og uden reklamer. Den tager imod nøglen direkte fra Instagram på samme iPhone, eller du sætter den ind fra udklipsholderen. Nøglen ligger i iPhonens nøglering og kommer med til en ny iPhone via iCloud-nøglering.
Hent i App Store