Privatlivspolitik
Opdateret 24. september 2026.
Kort sagt
Kode indsamler ingen data. Appen har ingen konto, ingen server, ingen analyse og laver ingen netværkskald.
Dine koder
Kontoernes navne og hemmelige nøgler gemmes i iPhonens nøglering. Med iCloud-nøglering slået til synkroniserer Apple dem end-to-end-krypteret mellem dine enheder. Rækkefølge og fastgjorte konti gemmes lokalt i appen. Vi har ingen adgang til noget af det.
Opbevaring og sletning
Dine konti bliver på din iPhone (og i din iCloud-nøglering, hvis sync er slået til), indtil du sletter dem. Slet en konto under Redigér, eller slet alle under Indstillinger › Slet alle konti. Bemærk, at iOS kan beholde nøgleringens data, selv om du sletter appen – brug derfor “Slet alle konti” først. Vi har ingen kopi, så der er intet at bede os om at slette.
Kamera og billeder
Kameraet bruges kun til at læse QR-koder, og billeder du vælger, læses kun på telefonen. Intet gemmes eller sendes.
Face ID
Kode beder iOS om at bekræfte, at det er dig. Kode får aldrig adgang til dine ansigtsdata.
Denne hjemmeside
Cloudflare hoster hjemmesiden og behandler tekniske oplysninger om forespørgsler, fx IP-adresse, for at levere og sikre den. Siden har ingen reklamer, analyseværktøjer eller sporing. Se Cloudflares privatlivspolitik.
Support-mails
Hvis du skriver til support, bruger vi det, du sender, til at svare dig. Skriv, hvis du vil have din korrespondance slettet.
Kontakt
Peter Theill, support@kode.theill.com.